Tøj og sko fremstilles i mange materialer - og under mange navne!
Her oplistes nogle af dem, for at afdække de begreber, der anvendes.
Acetat
Acetat er en kunstfiber, der har en smuk glans, med blødt fald og minder om silke.
Anvendes specielt til foer i jakker etc..
Acetat er ikke særlig stærkt og svækkes af kemikalier.
Krøller meget i vask.
Acryl
Acryl eller polyacryl og polychlorid er let, blød og tåler sollys og de fleste kemikalier.
Slidstyrken er knap så god som nylon eller polyester. Den er ikke formfast ved vask.
Handelsnavnene for acryl er mange men kan for eksempel være Orlon, Courtelle, og Dralon. Er en syntetisk fiber.
Bomuld
Naturproduktet bomuld hører til gruppen vækstfibre og anvendes i mere 40 % af den totale verdensproduktion af tekstilfibre.
Tøj af bomuld er komfortabelt, slidstærkt, nemt at vaske og har en stor absorberingsevne.
Bomuldens kvalitet afhænger af bomuldens renhed, fiberlængden og indfarvningen.
Lange bomuldsfibre giver stærkere garner end korte fibre.
Finheden øges samtidig med længden og dette indebærer at man kan spinde stærkere og finere garner af langfibret bomuld.
Bomuld kan forædles med krympe- og imprægneringsprocesser m.v.
Hvid bomuld kan kogevaskes.
Farvet bomuld skal vaskes i henhold til vaskeanvisningen, hvor det er indfarvningens kvalitet, der bestemmer vasketemperatur.
Bouclé: Garn tvundet af to eller flere enkeltgarner, hvoraf det ene tilføres i ryk, så det danner løkker.
Canvas
Kraftig lærredsvævet stof af bomuld eller hør.
Bruges til tasker, sko, kampdragter og overtøj og så videre.
Chintz
Fin-trådet, meget tæt lærredsvævet bomuld. Glat og blank overflade.
Courtelle
Se "Acryl".
Dacron
Se "polyester".
Denim
Cowboystof - Kraftig kipervævet stof af bomuld eller bomuld og polyester
Diolen
Se "Polyester".
Dralon
Se "Acryl".
Gabardine
Kipersvævet stof af uld eller polyester og uld.
Hulfibre
Syntetiske fibre der er hule oftest polyester. De hule fibre giver øget isolationsevne.
Handelsnavnet kan bl.a. være Hollofil.
Isoli
Strikket stof med et ekstra istrikket garn. Garnet ligger synligt over flere masker på vrangen og er ofte opkradset eller loddent på indersiden. Det kaldes også "joggingstof"
Kunstfibre
Er industrielt fremstillede fibre, der kan opdeles i to typer: regenerede fibre og syntetiske fibre
Lyocell
Se "Regenererede fibre".
Modal
Se "Regenererede fibre".
Nappa
Blødt syntetskind, som anvendes til mange støvler.
Nubuck
Skind, der er slebet på narvsiden, så det fremstår med en mat overflade
Nylon
Nylon eller polyamid overgår alle andre fibermaterialer både i rive- og slidstyrke.
Nylon er lysfølsom og gulner og mørner i sollys.
Det bruges bl.a. til forstærkning af sportsbeklædning i mange former, samt til tasker og andet tilbehør.
Oilskin
Bomuld eller T/C (Tetoron/Bomuld) der er overfladebehandlet med voks, hvilket gør det næsten vandtæt. Tøjet tåler ikke vaskes eller rensning.
Rengøring foretages med en fugtig klud eller ved spuling. Vedligeholdes med voks.
Orlon
Se "Acryl".
Polyamid
Se "Nylon" og "Syntetiske fibre".
Polyester
Polyester er et handelsnavn under mange synonymer: Terylene, Diolen, Dacron, Tetoron, er formfast, slidstærkt, og tåler sollys og de fleste kemikalier.
Er mindre varmefølsom end andre syntetiske fibre.
Bruges i alle former for beklædning, ofte blandet med bomuld eller viscose.
Polypropylen
Lettere end andre tekstilfibre. Stærkt, strækbart, og tåler de fleste kemikalier,
men er lys- og varmefølsomt.
Fugt opsuges og transporteres fint til yderste lag uden polypropylenfibren bliver våd.
Anvendes bl.a. til sportsundertøj.
Poplin
Tæt lærredsvævet stof med dobbelt så mange tråde på langs som på tværs af stoffet.
Bomuld og bomuld/polyester. Anvendes til både skjorter og polotrøjer.
PU
Blødt skindlignende, vandafvisende materiale, som ofte anvendes til støvler.
Rayon
Se "Regenererede fibre".
Regenererede fibre
Viskose eller rayon, som det også kaldes, er lavet af regenererede fibre, som fremstilles af cellulose bomulds affald (typisk fra bomuldsplantes frøkapsel) og fra træer, hvor specielt gran er anvendeligt.
Cellulosen omdannes med kemikalier til en viskosemasse der regenereres eller genopbygges til fibre.
Til denne gruppe hører bl.a. Viskose, Modal, Rayon, Kupro, Lyocell, som er nogle af de navne for de såkaldte regenererede fibre. Til samme gruppe hører cellulosefibrene acetat og triacetat.
Viskose er den mest anvendte af de såkaldte regenererede fibre.
Tøj af viskose fremstilles i lange fibre, der er blanke og ligner silke - eller af korte fibre, der med et mat udseende virker som som uld eller bomuld.
Viskose er behageligt blødt at have på og optager kropsfugt, som en bomuldsvare.
Viskose er ikke så stærk i våd tilstand og krøller meget - kan desuden krympe i vask.
Sportsuld
Specielt behandlet uldkvalitet som holder brugeren kølig selv ved kraftig fysisk belastning.
Let at vaske. Ikke særligt stærkt.
Syntetiske fibre
Fremstilles af råolie eller jordgas der polymeriseres til fibre.
I varedeklarationer benævnes grupperne: Polyamid, acryl, modakryl, polyester, klorfiber, polypropilén og elasthan.
Tetoron
Se "Polyester".
Terylene
Se "Polyester".
Triacetat
Har bedre brugsegenskaber end acetat - krøller mindre i vask, tåler bedre sollys og er stærkere. Generelt ikke specielt stærkt.
Twill
Stof vævet af dobbelt tråd på en speciel måde, så der opnås en virkning med skrå linier. Jo mere sammensat vævebindingen er, desto mere elastisk bliver stoffet.
Uld
Kommer oftest fra får, men har fra de tidligste tider været brugt fra bl.a. hest, kamel, kanin, og andre langhårede arter.
Det er velegnet til beklædning, idet termovirkning, vaskbarhed og slidstyrke, eventuelt iblandet et kunststof, er eminent.
De nye produktions- vasketeknikker har tillige gjort det meget nemmere at få varer der er produceret til specielle aktiviteter.
Viskose
Se "Regenerede fibre".