|
|
DameskjorterMan siger at livet er som en barneskjorte: Kort og beskidt, men historien bag dameskjorter er lang.Fra kjortel til dameskjorter Dameskjorten stammer uden tvivl fra det man i gamle dage kaldte kjortelen: En lang klædning med udskæringer til hals og arme. En dragt som blev båret af både mænd og kvinder. Den noget kortere dameskjorte kom til verden i 1200-tallet. Den var af lærred og var fortrinsvis en del af fornemme, populære mænds garderober. Man bar den oftest skjult under den øvrige beklædning, men omkring 1400-tallet blev skjorten en synlig del af klædedragten. Dameskjorten blev lige fra starten fremstillet i mange varianter, heraf nogle med flæser og broderier i halskraven og i ærmerne, og med tiden blev det almindeligt med skjorter med kravetøj. Skjorterne var dog fortsat beregnet til mændene. I 17-1800-tallet så manchetskjorterne dagens lys, mens natskjorter af hørlærred måtte nøjes med månelyset. Omkring 1880’erne begyndte skjorter også så småt at blive en beklædning for kvinder, også tit med slips. Man så for eksempel skjorter som populær kvindedragt til cykling og andre sportsgrene. Efterhånden kom flere og flere forskellige skjortetyper til. Nogle skjorter beregnet til daglig brug, andre til sport og andre igen til mere festlig brug. Vi skal helt frem til 1930’erne for at finde de første dameskjorter, der ikke skulle trækkes over hovedet. Det nye og smarte var en åbning foran med knapper, og ved samme lejlighed blev den faste flip introduceret. I dag bruges skjorten af begge køn, og man kan finde dameskjorter til salg i et utal af versioner og udførelser overalt i verden.Den lille forskel på dameskjorter Man kan som regel se forskel på, om det er en skjorte til damer eller til herrer. Herreskjorter har nemlig normalt knapperne siddende i højre side og knappehullerne i venstre side. Dameskjorternes knapper sidder oftest i modsatte side, nemlig i den venstre, og de har knappehullerne i højre side.En ikke verificeret teori om historien bag denne lille forskel hører til den tid, hvor de to køn sad i hver sin side i kirkesalen. Manden, som sad i højre side i kirken, kunne let stikke sin højre hånd, sværdhånden, ind for at varme den, og således være klar til kamp, når han efter kirketiden afhentede sit sværd i våbenhuset. Kvinderne, som altid sad i venstre side af salen, kunne til gengæld holde de små i ro under præstens kedelige prædiken ved at amme børnene på venstre bryst – uden at mændene kunne se noget fra den anden side af kirkegangen. Smart, ikke? En anden, og måske mere plausibel forklaring, er at skrædderne simpelthen fra starten havde været vant til at sætte knappen i mandens tøj i højre side, og så er det modsatte automatisk blevet skikken for damernes dameskjorters vedkommende.Dameskjorter for enhver smag Nogle dameskjorter er med korte ærmer mens andre er langærmede. Skjorterne lukkes eller knappes enten med knapper, trykknapper, bånd eller hægter eller med mere specielle lukkemekanismer som for eksempel velcro, som i virkeligheden er en efterligning af den teknik, der får burrer til at sidde fast på forskellige ting, nemlig ved at små kroge på den ene flade griber ind i små hår på den anden flade. Velcrolukning er praktisk på den måde, at man på ingen tid kan iføre sig eller afklæde sig en skjorte – uden først at skulle knappe en række knapper op.Kvindeskjorter ses på gaden som almindeligt hverdagstøj, for eksempel i form af praktiske arbejdsskjorter. I denne kategori ser man også varianter af den storternede skovmandsskjorte i blødt stof og mønstrede cowboyskjorter i forskellige farver. Den moderne kvindelige sælger eller politiker bærer ikke sjældent business skjorter med faste flipper, ofte med et smart lille slips som en del af outfittet. Pasformen kan endda optimeres ved skræddersyede løsninger. Der er således dameskjorter til både den karrierebevidste og den praktiske kvinde.Dameskjorter i mangfoldige materialer og udførelserMaterialevalget er mangfoldigt for dameskjorter. Silke, kunstsilke, nylon, polyester, bomuld, hør og mange andre materialer tages i brug for at skabe det rigtige udtryk og for at gøre stoffet enten blødt, smidigt, skinnende, rustikt eller iøjnefaldende. Stofferne er enten indfarvede i forskellige nuancer, som sys sammen i en rig variation af mønstre, eller også er selve mønstret påtrykt efterfølgende.Kun fantasien sætter grænser for den kreative udfoldelse med hensyn til pasform og funktionalitet, herunder praktiske lommer og stropper til værktøj m.m., foruden svedtransporterende og behagelige stoffer i bevægelsesvenlige snit med eller uden strækeffekt. Nogle dameskjorter med særlig UV-beskyttende effekt, andre i slasket eller casual bedstefar-stil. Mønstre, striber, pletter, broderier, flæser, blonder og meget andet anvendes til at skabe særlige effekter og for at nå forskellige kunders smag.Personlig mode og individuel stilOgså angående dameskjorter skifter moden jævnligt. I øjeblikket synes næsten alt at være in. Individualismen dyrkes i høj grad, og du definerer selv din egen stil og udtryksform, lige fra det udpræget feminine til det direkte maskuline.
|
|